Router til fibernet: hvad forbindelsen kræver af udstyret

Fibernet er den hurtigste forbindelse, de fleste danskere kan få, og også den der oftest bliver spildt på forkert udstyr. Forskellen fra kabel og DSL er, at flaskehalsen flytter sig: når linjen leverer 1000 Mbit, er det pludselig routerens porte og wifi, der afgør hvad du reelt får. Her er hvad fibernet kræver af udstyret, og hvornår det er værd at gøre noget ved det.

Fibernet-router eller fiberboks: hvad er hvad?

Det her forvirrer flest, og det er værd at få på plads først. Fiberboksen er ikke din router. Den kaldes også ONT eller medieomformer, og dens eneste opgave er at oversætte lyssignalet i fiberkablet til almindeligt ethernet, som netværksudstyr kan forstå. Den har hverken wifi eller mulighed for at fordele forbindelsen til flere enheder.

Routeren sidder efter fiberboksen og laver det egentlige arbejde: den deler forbindelsen ud, sætter et trådløst netværk op og holder styr på hvilke enheder der skal have hvad. Hos de fleste udbydere følger den med abonnementet. Fiberboksen er derimod fast installation, der hører til adressen, og den skal blive siddende, når du flytter.

Skal fiberen først graves ind, er rækkefølgen og tidsforbruget beskrevet i guiden om fibernet-installation.

God router til fibernet: de tre specs der afgør det

Når linjen er hurtig, er det de her tre ting der bestemmer, hvor meget der når frem:

• WAN-portens hastighed. Den vigtigste og den mest oversete. Porten mellem fiberboks og router sætter et hårdt loft. En gigabit-port kan aldrig levere mere end omkring 940 Mbit i praksis, uanset hvad abonnementet hedder.
• WiFi 6 som minimum. En WiFi 5-router flaskehalser en gigabit-forbindelse på den trådløse strækning, længe før afstanden gør det. WiFi 6 rækker til langt de fleste hjem.
• Dækningen frem for farten. En router mere kan ikke sende signal gennem betondæk. I store huse og lejligheder med tykke mure er antallet af enheder vigtigere end specifikationerne på den enkelte.

Leder du efter konkrete modeller med laboratoriebelæg bag, har vi samlet dem i guiden om bedste router. Den her side handler om, hvad fibernettet kræver, ikke om hvilket mærke der vinder.

Router til fibernet på 1000 Mbit og derover: pas på WAN-porten

Her er den fælde, der koster flest danskere den fart, de betaler for. En almindelig gigabit WAN-port topper omkring 940 Mbit, når protokoloverhead er trukket fra. Har du et 1000/1000-abonnement, er det fint: du får reelt det, du betaler for, og de manglende procent er fysik, ikke fejl.

Men flere danske udbydere sælger nu produkter over gigabit. Vores egne opslag finder blandt andet kabelforbindelser på 2000 Mbit til under hundrede kroner om måneden på adresser i hovedstadsområdet. Køber du sådan et abonnement til en router med 1 Gbit WAN-port, får du under halvdelen af det, du betaler for, og hverken udbyderen eller hastighedstesten fortæller dig hvorfor. Skal du over gigabit, skal der stå 2,5 Gbit WAN eller mere i specifikationerne.

Omvendt gælder det også: har du 300 Mbit, er en dyr router med 10G-porte penge ud af vinduet. Køb til det abonnement, du har, plus et spring opad hvis du forventer at opgradere.

Rækker udbyderens router til fibernet?

For de fleste: ja. Danske fiberudbydere sender i dag en router med WiFi 6 med i abonnementet, og til et almindeligt hjem med et abonnement op til 1000 Mbit er den ikke flaskehalsen.

Der er tre situationer, hvor den ikke rækker. Du har et abonnement over 1000 Mbit og routerens WAN-port er en gigabit-port. Du bor i et stort eller besværligt hjem, hvor én enhed ikke kan dække, og udbyderens mesh-noder koster leje hver måned. Eller du skifter udbyder ofte og er træt af at aflevere udstyr og lære et nyt interface hver gang.

Test før du køber. Sæt en computer med kabel direkte i routeren og kør en hastighedstest. Får du den fulde hastighed dér, men langt mindre på wifi i den anden ende af boligen, er det dækningen der mangler, og en ny enkeltrouter løser det sjældent. Får du for lidt selv med kabel, ligger fejlen i linjen eller i abonnementet, og så er det ikke en router du skal købe.

Sådan sætter du din egen router på fibernettet

To veje virker, og forskellen betyder noget:

Din router direkte i fiberboksen. Reneste løsning. Udbyderens router kobles helt fra, og din overtager. Det kræver, at udbyderen tillader det, og at du kan indtaste eventuelle login-oplysninger til forbindelsen.

Din router efter udbyderens. Nemmere at komme i gang med, men slå udbyderens over i bridge mode, så den holder op med at fungere som router. Gør du ikke det, får du dobbelt NAT, hvor to routere begge deler adresser ud. Det generer sjældent almindelig surf, men det giver klassiske problemer med gaming, VPN, kameraer og alt andet der skal kunne nås udefra.

I begge tilfælde gælder, at udbyderens support stopper ved deres eget udstyr. Er du ikke tryg ved selv at fejlsøge, er det et argument for at blive på den medfølgende router.

Er abonnementet overhovedet det rigtige?

Routeren kan kun levere det, linjen giver den. Betaler du for gigabit og bruger forbindelsen til streaming og hjemmearbejde, er der ofte penge at spare på et mindre abonnement frem for at bruge dem på nyt udstyr. Og prisen på fibernet svinger kraftigt fra adresse til adresse, fordi det afhænger af hvor mange udbydere der konkurrerer på netop din vej.

Se hvad du reelt kan få, før du beslutter dig: tjek om du kan få fibernet på din adresse, og sammenlign priserne på fibernet fra de udbydere der dækker dig.