Hvad er CGNAT?

Verden er løbet tør for IPv4-adresser: der findes kun cirka 4,3 milliarder af dem, og de er for længst delt ud. Med CGNAT lægger udbyderen et ekstra oversættelseslag ind i sit net, så hundredvis af kunder kan dele én offentlig IP-adresse.

Teknikken er billig og usynlig for almindelig brug, og den er særligt udbredt på mobilt bredbånd og 5G, hvor kunderne ofte slet ikke får en egen offentlig adresse.

Alt, du selv starter, virker som normalt: streaming, surf, videomøder og downloads. Problemerne opstår, når noget udefra skal starte en forbindelse ind til dig:

• Port forwarding virker ikke, for routerens adresse er ikke din alene.
• Hjemmeserver, NAS og overvågningskamera kan ikke nås direkte udefra.
• Online gaming kan få streng NAT-type, så du ikke kan hoste og har sværere ved at joine venners spil.
• Selvhostet VPN til hjemmenetværket kan ikke etableres uden omveje.

Sammenlign to tal: den WAN-adresse, din router viser i sin administrationsside, og den offentlige adresse, du ser ved at søge "hvad er min IP". Er de to forskellige, sidder du bag CGNAT.

Et andet sikkert tegn er en WAN-adresse, der starter med 100.64 til 100.127. Det adresseområde er reserveret præcis til CGNAT i internetstandarden RFC 6598.

Den enkleste løsning er at bestille en fast eller offentlig IP-adresse hos din udbyder, som typisk koster et mindre månedligt tillæg. Flere fiberudbydere giver stadig en egen offentlig adresse som standard, mens mobilt bredbånd sjældent gør.

Skal du bruge adgang udefra, så tjek udbyderens IP-vilkår, før du vælger abonnement. Sammenlign udbyderne på din adresse, og spørg efter fast IP hos den, du lander på. Alternativet er tunnelløsninger som Tailscale eller Cloudflare Tunnel, der virker gennem CGNAT uden offentlig adresse.